B13 Finale 2018

28. jul 2018
B13finale2018

Ørn Horten FK (NOR) – Vidar FK (NOR) – 0-2 (0-0)

Ørns målfelt var lige så velbesøgt som en postmodernistisk maleriudstilling i påskeferien, og akkurat som de færreste besøgende går hjem med et maleri under armen, fik Vidar heller ikke meget gevinst af et solidt overtag i chancer. Vidars angribere sværmede om målet men super spil af Ørns målmand holdt dem langt hen i kampen fra scoringer. En præstation der også gjorde ham til kampens spiller.

Var Vidars spillere overmatchet på fysisk størrelse, var de i mange tilfælde til gengæld overlegne i teknik og hurtighed. Og det var netop en hurtig aktion inde i målfeltet, der tvang Ørns målmand til at begå et klokkeklart straffespark, som Vidars anfører udnyttede til en helt fortjent føring. Og som i en naturlig konsekvens blev understreget nogle minutter inde i dommerens overtid.

Ørns spillere var forståeligt skuffede efter en fin præstation. Vidar var bare bedst.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down