Dana Cup 2013 sætter rekord

21. jul 2013
R Turnering

 Dana Cup 2013 sætter rekord

 Med 921 tilmeldte hold sætter Dana Cup 2013 en fornem rekord. Aldrig i turneringens 32 år lange historie har så mange hold ønsket at deltage i den fantastiske fodboldturnering i Hjørring.

- Den hidtidige rekord blev sat i 2008, hvor vi havde 832 hold tilmeldt. I år slår vi således rekorden med næste 100 flere hold, og det er vi meget stolte af, siger turneringsleder Jette Andersen, der peger på flere parametre for at vælge Dana Cup.

- Vi er beskedne, men vi synes, at vi gør et godt arbejde med at forberede og tilrettelægge turneringen. Langt de fleste af nøglepersonerne i Dana Cups ledelse har været med i rigtigt mange år. Det betyder, at alle ved nøjagtigt, hvilke opgaver der skal løses. Derfor er vi i stand til at tilbyde en meget, meget høj kvalitet i alle led. Fra modtagelse ved færger over indkvartering til fodbold på super græsbaner og masser af fritidsaktiviteter.

- Endelig ved vi fra de deltagende hold, at vores kundeservice er helt i top. Alle får et lynhurtigt og personligt svar, og vi er igennem årene kommet til at kende rigtigt mange af klubberne personligt, understreger Jette Andersen.

- Og så er det jo altid sjovere for spillerne at deltage i en stor turnering med mange spændende mennesker fra hele verden.

Dana Cup 2013 sætter rekord med hele 921 tilmeldte hold.

Gem
Del Del Del
Flere nyheder
crosschevron-down